Stigninger i bidragssatser – bliver du også ramt?

For et halvt år siden varslede realkreditinstitutterne Nykredit og Totalkredit prisstigninger i deres realkreditlån for deres kunder. Disse stigninger træder nu, fra 30. september 2016, i kraft. Bliver du ramt af disse stigninger, kan du læse denne artikel og blive klogere på hvorfor stigningerne sker, og hvad du eventuelt kan gøre hvis du står i denne situation.

Et kort overblik

I februar i år varslede de to realkreditinstitutter at der ville ske prisstigninger i bidragssatserne på deres realkreditlån. Bidragssatserne i et realkreditlån går til realkreditinstituttets forvaltning af dine lån, den daglige drift, administration, medarbejdernes løn, samt til at dække økonomiske tab. Sidst, men ikke mindst, skal bidragssatsen også dække det honorar som realkreditinstitutterne skal betale til de offentlige myndigheder for at drive virksomhederne.

Det er disse bidragssatser som Nykredit og Totalkredit fra 30. september 2016 har valgt at sætte op, hvilket vil have betydning for husejere med realkreditlån.

Stigningernes betydning

Stigningerne vil ramme mellem 400.000 og 500.000 danskere, og for nogle husejere med realkreditlån, vil stigningerne betyde at de skal betale 6.600 kroner mere om året, hvilket kan være mange penge for en børnefamilie. Da stigningerne blev varslet, var der stort oprør blandt realkreditternes kunder, og mange kunder truede med at skifte selskab. Det har dog vist sig at ikke mange har gjort alvor af disse trusler.

Realkreditinstitutternes begrundelse for stigningerne

Realkreditinstitutterne har udvist stor forståelse for kundernes klager, men forsvarer deres beslutning med at den forestående børsnotering. Ifølge institutterne sker stigningen fordi en børsnotering kræver en stærk kapital, samt at det er en nødvendighed for at institutterne fortsat skal være konkurrencedygtige.

Nykredit peger også på at de nye bidragssatser skal gøre det muligt for kunder i udkantsområderne at blive ved med at kunne låne penge, hvor der normalt ikke bliver optaget så mange lån. Hvis ikke stigningerne var sket, ville det ikke have været en mulighed på sigt at låne penge til disse områder, hvilket kunne skabe en endnu større ulighed i samfundet rent geografisk.

4 råd hvis din bidragssats står til at stige

Hvis du står til at blive ramt af disse stigninger i bidragssatserne, får du her fire råd til hvad du kan foretage dig for at lette din økonomi en smule.

  1. Skift realkreditselskab. Selvom der kan være omkostninger på op til 10.-15.000 kroner ved at skifte realkreditselskab, kan det måske godt svare sig rent økonomisk i det lange løb at skifte. Du bør dog huske at hos nogle banker vil visse fordele frafalde på nogle af dine andre aftaler, hvis du vælger at flytte dine penge.
  2. Få lavet en vurdering af din bolig. Hvis du har en formodning om at din bolig er blevet mere værd siden du tog dig realkreditlån, bør du få vurderet boligens værdi. Hvis din bolig er blevet mere værd, vil dette nemlig nedbringe bidragssatserne.
  3. Betal kun afdrag på den yderste del af lånet. Hvis dit hus er belånt op til 80% med et realkreditlån, vil det kunne svare sig at skrue op for afdragene, for at bringe dem under 60%. Bidragssatserne er nemlig dyrere mellem 60-80%, end under. På den måde kan du få afviklet den yderste eller dyreste del af dit lån hurtigere, og dermed spare penge på bidragssatserne på sig.
  4. Omlæg dit lån. Du kan med fordel få omlagt dit lån sådan at de første 0-60% udgør et fastforrentet lån med variabel rente, hvorimod de sidste 60-80% udgør et fastforrentet lån med afdrag. Fordelen ved dette er igen at den yderste del af lånet er det dyreste og bør nedbringes hurtigst muligt.

Læs flere gode råd på den norske service MONEYBANKER.com/no, som er specialiseret inden for sammenligning af online lån.