Lån til indskud

Lån til indskud

Det er dyrt at flytte. Så dyrt, at der er rigtig mange, som ikke har råd til de omkostninger, der følger med. Et af de helt store problemer er det indskud, som du skal indbetale, inden du overhovedet kan flytte ind i din lejebolig. Denne udgift er i de fleste tilfælde 6 måneders husleje (3x husleje i depositum og 3x forudbetalt husleje). Det er rigtig mange penge, specielt hvis du er studerende og skal flytte hjemmefra for første gang. Du kan derfor blive nødsaget til at optage et kviklån til indskuddet, når du står overfor at flytte hjemmefra eller i ny lejlighed.

Gå først i banken

Der er mange forskellige steder, hvor du kan overveje at låne penge til dit indskud. Den bedste ide er dog helt klart først at forsøge dig i din bank. Fordelen ved at låne pengene i din bank er, at det med stor sandsynlighed er her, at du kan få det bedste lån med de billigste omkostninger. Det kan dog være svært at låne penge i banken, hvis du er studerende og ikke har en specielt sikker økonomi. Du kan derfor sagtens risikere, at din bank ikke er interesserede i at låne dig penge.

SU-lån er en mulighed

En anden mulighed er at optage et SU-lån. Det er dog kun en mulighed, hvis du er studerende og modtager SU. Et SU-lån fungerer på den måde, at du modtager et ekstra beløb oveni din SU, hvis du har svært ved at få pengene til at slå til. Det er et forholdsvis lavt beløb, men nok til, at du over nogle måneder vil kunne skaffe nok penge til at betale de fleste indskud. Det betyder dog samtidig, at du bliver nødt til at være forudseende, hvis du vælger at optage et SU for at betale dit indskud, da det vil kræve flere udbetalinger, før du har tilstrækkeligt med penge. Grunden til at vælge et SU-lån er, ligesom ved et banklån, at renteniveauet er lavt. I din studietid betaler du kun renter af lånet på 4 %,  hvorimod du først skal betale selve lånet tilbage, efter du har færdiggjort din uddannelse og forhåbentlig kommer i arbejde.

Pas på med forbrugslån

Har du hverken mulighed for at optage et bank- eller SU-lån, kan du overveje at optage et forbrugslån. Der er rigtig mange forskellige forbrugslån på lånemarkedet, men fælles for disse er, at renten er høj sammenlignet med de to lånetyper beskrevet ovenfor. Derfor anbefales det, at du benytter dig af et bank- eller SU-lån, hvis du har mulighed for det.

Det kan dog blive nødvendigt at optage et forbrugslån, hvis du ikke har andre muligheder. Hvis det er tilfældet for dig, er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige forbrugslån. Det du skal gøre er at undersøge omkostningerne ved så mange forbrugslån som muligt. På den måde kan du nemlig sammenligne lånene og vælge det, som er billigst.